Instagram opslagsvæg

Instagram som kreativt blikfang for internt innovationsprojekt

Problem

Den interne innovations accelerator, Stibo Acceleratoren, havde et ønske om at give resten af organisationen et indblik i hverdagen i acceleratoren. Formålet var at udbrede kendskabet til acceleratoren internt, og samtidig give udefrakommende et hurtigt indblik i acceleratorens aktiviteter.

Løsning

I samarbejde med Stibo Acceleratoren, designede og udviklede vi en digital opslagsvæg for Instagram billeder og videoer fra acceleratoren. Billeder og videoer med tilhørende tekst, lagt op under et bestemt hashtag (#), hentes fra Instagram og vises på fladskærme placeret strategisk i bygningen.

Vores roller i projektet

  • Konceptudvikling
  • Idégenerering
  • Teknisk rådgivning
  • Grafisk design
  • Frontend udvikling
  • Backend udvikling

Stibo Acceleratoren er en intern innovations accelerator i Stibo, der ejer tre store virksomheder i trykkeri og mediebranchen. Da disse tre virksomheder alle bor under samme tag, opstod der et ønske om at udbrede kendskabet til Stibo Acceleratoren internt i huset. Yderligere var der et ønske om at kunne give udefrakommende et hurtigt indblik i acceleratorens aktiviteter. Sammen med Stibo Acceleratoren fandt vi frem til, at dette skulle gøres på en ny og anderledes måde, som kunne skabe opmærksomhed omkring i huset.

Hvis du også står med en udfordring, eller har en skør idé du gerne vil realisere, så er vi den rette samarbejdspartner. Vi elsker at idéudvikle og sætte et Bagvendt præg på nye IT koncepter. Fortæl os mere om dine tanker, og lad os lave en fed og nytænkende løsning sammen.
Instagram hashtag wall

Opslagsvægen integrerer med Instagrams API, så den automatisk finder billeder og videoer med tilhørende tekst, der er slået op under et bestemt (#) hashtag. Indholdet bliver vist i et slideshow, der er indstillet til at køre en rotation af de nyeste indlæg. Opslagsvæggen er tilgængelig online, så den kan tilgås fra alle enheder med en internetforbindelse. Dette gør det hurtigt og nemt at placere opslagsvæggen flere steder i bygningen. Hos Stibo kører den lige nu på en stor fladskærm i kantineområdet, så alle ansatte dagligt kan få et glimt ind i Stibo Acceleratoren.

“Jeg har kendt Bagvendt drengene i et par år og inddraget dem i forskellige sammenhænge, hvor jeg manglede netop det som de kan. De kan tænke i nye og kreative baner, og de gør brug af eksisterende dimser og teknologier på en helt igennem fantastisk måde! De bygger imens de tænker, så du har et færdigt system i stedet for en løs ide eller koncept.”

Kim Svendsen - Direktør for Stibo Accelerator

Det bliver en fornøjelse! Vi elsker at møde nye mennesker, og har altid kaffe og lækkerier på kontoret.

Kontakt os