DNU Byggepladsen

En iOS app der hjælper til at gøre arbejdet mere sikkert på byggepladsen

Problem

Under opførelsen af Danmarks hidtil største hospitals-kompleks, ønskede Det Nye Universitetshospital i Aarhus, at prioritere sikkerheden særlig højt. Der eksisterede allerede en omfattende sikkerhedshåndbog til byggepladsen, men der manglede en digital løsning.

Løsning

I samarbejde med APPlab og Appdictive har vi udviklet sikkerhedshåndbogen som en smartphone app. Den digitale løsning sikrer at arbejdende på byggepladsen hele tiden har sikkerhedshåndbogen lige ved hånden, og hurtigt kan finde vigtige og nødvendige informationer.

Vores roller i projektet

  • iOS udvikling

Behovet for en digital sikkerhedshåndbog er opstået på baggrund af et ønske fra arbejderne på byggepladsen om, at kunne tilgå de omfattende regler og vejledninger, som eksisterer på den store byggeplads, på en let og tilgængelig måde.

Den digitale håndbog består af en iOS og Android app, der fungerer som et opslagsværk for vigtig og brugbar information til arbejdende på byggepladsen. Appen er udviklet i samarbejde med APPlab og Appdictive. I projektet har vi stået for udvikling af iOS appen, Appdictive har stået for udvikling af Android appen, og APPlab har stået for konceptudvikling og design af appens funktioner.

Vi designer og udvikler apps til en lang række formål, både til intern brug i en virksomhed, og til brug for virksomhedens kunder. Mangler du rådgivning ift. et konkret app-projekt, eller ønsker du at vide mere om mulighederne for at få udviklet en app til smartphones, så tag kontakt til os og lad os hjælpe dig videre.

Sådan ser appen ud

iPhone mockups

Appens primære funktion er at gøre det nemt og hurtigt for arbejdere på byggepladsen, at søge i relevante sikkerhedsinstrukser for deres arbejde. Mængden af information i sikkerhedshåndbogen er stor, og det har derfor været en prioritet at gøre det overskueligt for brugerne at tilgå den ønskede information i appen. Alle informationer og instrukser er inddelt i kategorier med tilhørende underpunkter, eksempelvis 'Brand & Ulykke > Instrukser ved brand'.

Yderligere, er det er muligt at søge i hele sikkerhedshåndbogen, så arbejderne hurtigt kan skabe sig et overblik over sikkerhedsinstrukser ved brug af redskaber og værktøj, eksempelvis ved at søge på stige eller lift.

iPhone mockups  - Søgefunktion

Appen giver også arbejderne mulighed for at skabe et overblik over informationer om det store byggeprojekt, samt kontaktoplysninger på relevante personer ift. arbejdet på byggepladsen. Ligeledes kan arbejderne nemt skabe sig et overblik over den store byggeplads, vha. den indbyggede kort-funktion.

DNU Byggepladsen kan downloades i App Store og du kan læse mere om Det Nye Universitetshospital og byggeriet her.

“Vi udviklede selv Android versionen af appen, men havde brug for en iOS partner, som vi vidste vi kunne stole på. Processen med at udvikle iOS versionen ud fra Android versionen gik smertefrit, og vi stod tilbage med et super produkt. Den avancerede søgefunktion i appen er meget gennemført og virker præcis som det er tiltænkt.”

Tobias Alrøe - Appdictive

Det bliver en fornøjelse! Vi elsker at møde nye mennesker, og har altid kaffe og lækkerier på kontoret.

Kontakt os