Er din virksomhed nysgerrig?

3 råd til hvordan din virksomhed kan blive nysgerrig efter ny teknologi

I det følgende vil jeg forklare, hvorfor en naturlig nysgerrighed efter teknologi er vigtig, og hvilke konsekvenser det kan have for din virksomhed, hvis I ikke har nysgerrigheden. Til sidst giver jeg 3 råd om, hvordan du kan udvikle en naturlig nysgerrighed efter teknologi i din virksomhed. Rådene kan du finde i bunden af indlægget. Inden vi når derned, vil jeg give en lille baggrundshistorie for denne bagtanke.

Lidt baggrundshistorie: Innovation Youth projektet

De næste par måneder afholder vi 20 workshops om teknologi på nogle af landets gymnasier og handelskoler. De 20 workshops er en del af Innovation Youth projektet, som i løbet af 2016 får 1200 elever igennem forløbet. Eleverne lærer, hvordan de ved hjælp af nysgerrighed, kreativitet og samarbejde, kan løse problemer med teknologi. Vi er teknisk partner på projektet, hvor vi deler vores viden om den nyeste teknologi på markedet, samt de værktøjer vi bruger i vores daglige arbejde med teknologi. Nu sidder du sikkert og tænker: “Hvad har det med den naturlig nysgerrighed efter teknologi at gøre”. Bare rolig, det kommer jeg til nu :-)

En naturlig nysgerrighed efter ny teknologi er vigtigt

I Bagvendt er vi nysgerrige efter ny teknologi, men det er ikke nødvendigvis en naturlig del af dagligdagen for medarbejderne i din virksomhed. På samme måde er det heller ikke nødvendigvis en naturlig del af dagligdagen for eleverne på ungdomsuddannelserne.

…men hvorfor ik? Hvis Danmark skal markedsføre sig på at udvikle fremtidens talenter og virksomheder, så skal der etableres en naturlig nysgerrighed efter ny teknologi - både på uddannelserne og ude i virksomhederne. Med en naturlig nysgerrighed efter at undersøge ny teknologi, som er på vej ind på markedet, bringer du din virksomhed på forkant med udviklingen.

… men hvorfor? Det fantastiske er, at du sagtens kan bruge produkter med teknologi, uden at forstå hvordan de virker. Det er både fantastisk men også problematisk. Problematisk fordi du ikke har den grundlæggende forståelse for de kendte teknologier, og derfor ikke kan se mulighederne i de nye teknologier der kommer frem. Kort fortalt, er du ikke i stand til at vurderer teknologierne i forhold til hinanden.
Eksempelvis er der flere forskellige former for nærheds-teknologi (RFID, NFC, iBeacon mv.), men hvilken én skal du vælge? Hvordan ved du, om en ny nærheds-teknologi er med til at nytænke hele din branche? Det kan du kun vide, ved at have en grundlæggende forståelse for den pågældende teknologi. Den grundlæggende forståelse kommer af en naturlig nysgerrighed - en naturlig nysgerrighed, som du udvikler hos medarbejderne i din virksomhed eller hos eleverne på uddannelserne.

Ingen nysgerrighed efter ny teknologi = en naturlig død

Teknologi påvirker og ændrer vores samfund. Vi er alle sammen i berøring med teknologi i hverdagen. Tænk bare på computeren, internettet, smartphonen og tablettens indflydelse på samfundet. MEN! Det er kun et spørgsmål om tid, før en anden teknologi tager over. Når en ny teknologi overtager, vil det påvirke vores dagligdag, arbejdsplads eller virksomhed i en eller anden forstand. Spørgsmålet er, om din virksomhed har haft en naturlig nysgerrighed efter teknologi og har den nyeste teknologi indenfor jeres branche - for ellers overtager konkurrenten og din virksomhed nærmer sig en naturlig død. De eksisterende virksomheder der ikke holder øje med ny teknologi, vil blive overhalet af nye virksomheder, som bliver stiftet på baggrund af denne nye teknologi. Der er utallige eksempler på dette, hvor en virksomhed har brugt en ny teknologi til at vende en hel branche på hovedet, såsom:

For at undgå at din virksomhed lider samme skæbne kommer her 3 praktiske råd.

3 råd til hvordan din virksomhed kan blive nysgerrig efter ny teknologi

De følgende 3 råd vil hjælpe med at skabe rammerne for din virksomhed, så I langsomt udvikler en naturlig nysgerrighed efter teknologi.

1. Lav en rutine i virksomheden

Hvor tit snakker du med dine medarbejdere om ny teknologi, der kommer på markedet? Lav en rutine så I får det vendt, ligesom i højst sandsynligt vender nyhederne og hvad der sker ude i verdenen regelmæssigt.

2. Find de rigtig resourcer

Der er mange hjemmesider og privatpersoner, som skriver om ny teknologi. Så for at blive opdateret skal du blot skrive dig op til deres nyhedsbrev eller følge med på deres hjemmeside. Personligt er jeg skrevet op til TechCrunchs ugentlige nyhedsbrev, hvor jeg læser om de nye teknologier og startups.

3. Inspirer hinanden

Ting smitter af. Så hvis du ser et livestream på facebook af den nye DJI Phantom 4 (droneteknologi), skulle du måske sende det til en kollega. Næste gang de ser en eller anden spændende teknologi, sender de dig et link. Såre simpelt og lige til :-) Vi har en LinkedIn gruppe om IT Produktudvikling, hvor vi netop diskuterer de forskellige teknologier, der kommer på markedet. Du er velkommen til at tilmelde dig.

Lad os tage arbejdshandskerne på i fællesskab

Lad os lave en aftale: Hvis du sørger for, at din virksomhed udvikler en naturlig nysgerrighed efter teknologi, så skal vi nok sørge for at eleverne fra Innovation Youth, har en naturlig nysgerrighed med sig fra uddannelsen, når du ansætter dem ;-)

David Andersen
  • David Andersen

  • 5. marts 2016

Det bliver en fornøjelse! Vi elsker at møde nye mennesker, og har altid kaffe og lækkerier på kontoret.

Kontakt os